Konkurrencebetingelser
Det sker, at vi afholder en konkurrence på Facebook eller Instagram og i de tilfælde er de ikke sponsoreret, administreret eller på andre måder associeret med disse medier – med mindre Facebook har flottet sig, og det så er tydeligt angivet.
Konkurrencer er organiseret af B. Copenhagen - en del af BTX group, Nordlandsvej 1, 7330 Brande, Danmark
Når du deltager i vores konkurrencer, accepterer du følgende vilkår og betingelser.
Bare rolig, der er ikke noget med småt, men vi skal oplyse dig om betingelserne, og overholder du dem ikke, kan vi desværre ikke udlove en præmie til dig.
Hvordan du deltager, vil du altid kunne se i den enkelte konkurrence.
VILKÅR OG BETINGELSER
Du skal være 18 år og bosiddende i Danmark for at deltage i vores konkurrencer.
Selvom vores medarbejdere i B.copenhagen og BTX group også elsker konkurrencer, så må de ikke deltage.
Sluttidspunktet for konkurrencen vil du altid kunne se i selve opslaget for konkurrencen. Din deltagelse skal være modtaget inden konkurrencens ophør.
UDTRÆKNING AF VINDERE
B. Copenhagen’s marketing afdeling vil trække en heldig vinder, når konkurrencen er afsluttet. Dette foregår på mange kreative måder og vil altid være tilfældigt trukket blandt deltagerne.
Er du den heldige vinder, vil du blive kontaktet direkte på Instagram, Facebook eller e-mail – efter hvilket medie, vi nu har holdt konkurrencen på.
Din deltagelse i konkurrencen giver også accept på, at vi må kontakte dig igennem det givne medie. Du accepterer også, at vi må bruge dit navn i forbindelse med offentliggørelse af vinderen.
Du er også meget velkommen til at sende et billede til os med din vundne præmie. Det kan du gøre til mail: kundeservice@bcopenhagenfashion.dk
Har vi ikke modtaget svar fra dig indenfor 14 dage efter, du er blevet gjort opmærksom på præmien, så vil vi trække en ny vinder.
PRÆMIER
Du vil altid kunne se, hvad præmien er i konkurrenceopslaget, og hvor mange præmier, vi udlodder.
Medmindre at andet er anført, så kan præmier i form af sko og beklædning ikke byttes.
Har du vundet et gavekort eller en rabatkode, kan de udelukkende benyttes på www.likeanna.dk, medmindre andet er tydeligt anført.
Gavekort, du har vundet, vil ikke kunne bruges på allerede nedsatte varer, med mindre andet er angivet.
BRUG AF PERSONDATA
Din deltagelse i konkurrencen giver samtidig samtykke til, at de indtastede oplysninger registreres og opbevares af B.copenhagen. De oplysninger, du giver i forbindelse med en konkurrence, vil kun blive brugt i forbindelse hermed.
B. Copenhagen er forpligtet til at beskytte dit privatliv bl.a. ved, at alle data der overdrages ved tilmelding, opbevares under sikre forhold. Data opbevares kun så længe, at der er saglig grund hertil, og du har ret til indsigt i al data, der er registreret om dig.
Ønsker du indsigt i dine persondata, sker det til B. Copenhagen.
Du er velkommen til at læse vores generelle persondata politik her.
Vores vilkår og betingelser vil kunne ændre sig til enhver tid.